Spring navigation over og søg
Öppna i Microsoft Edge
Hjælp til Ukraine

”Det føles, som om vi gør en forskel”

I fik først nyheden dagen før: Fra i morgen sender vi nødhjælpspakker gratis til Ukraine. Det hele begyndte næste dag, men heldigvis er vi ret vant til hurtigt at tilpasse os til nye ting, og det her var noget helt nyt, vi skulle i gang med. Og det skulle gå hurtigt.

Folk fra hele Sverige havde vist deres velvilje og doneret tøj, varme jakker, dåsemad, sko, tæpper, modermælkserstatning, legetøj og medicinsk udstyr. Varerne pakkes i kasser med 20 i hver, som derefter sendes til os her i udenrigsafdelingen i Malmö, hvor vi pakker dem om på paller. Pallerne læsses på polske lastbiler og sendes til Polen, hvor det ukrainske postvæsen distribuerer dem til de ukrainere, der har mest brug for hjælp.

For os har den største udfordring været at sende 350 containere om dagen til Ukraine og samtidig holde trit med de daglige opgaver. Det er et ergonomisk krævende job, men trods det ekstra arbejde, har der ikke været nogen sure miner eller klager. Vi havde i løbet af et par uger efter lanceringen af initiativet modtaget over 2.300 containere – med ca. syv pakker i hver – og pakket og sendt 764 paller! Det er noget helt særligt, vi gør.

Det føles virkelig, som om vi gør en forskel, og det er fantastisk. Vi har et helt utroligt team af kolleger her, og alle er positive og forstående over for situationen. Vi føler os beærede over at skulle udføre så vigtigt et job og er stolte af, at vi har mulighed for at hjælpe folk i Ukraine.

Jeg synes ,at hver eneste medarbejder i vores team er en helt – vi gør alle en lille ekstra indsats for at hjælpe. Og vores medarbejdere er så dygtige, at vi klarer både at nå vores daglige arbejde og alle de ekstra pakker til Ukraine. Det er et enestående initiativ, og det er dejligt at se, at folk fra hele landet hjælper med at få det til at ske.

31 873

... så mange kasser blev sendt i alt indtil oktober 2022.

Om Joakim

Navn: Joakim Hansson

Alder: 33

Job: Gruppeleder i udenrigsafdelingen, Malmö, Sverige

Nærmeste kolleger: Peter Sveinsson, Stefan Dahl-Silow, Lena Hofvander og Tord Grevin

Ansat i PostNord: 2008