Spring navigation over og søg

Automatiktekniker/industrielektriker søges til PostNord Danmark i Brøndby

 

Bliv en del af vores team

Du tilbydes job som servicetekniker i en højteknologisk virksomhed i forandring og hastig udvikling. Vi indfører løbende ny avanceret teknologi, og vi opgraderer og effektiviserer konstant vores eksisterende pakkesorteringsanlæg (Beumer S2000 Tiltray sorter).

Du vil indgå i et stærkt og velfungerende team på 11 mand. Teamet arbejder i dagtimerne, men dækker også aften og nat i en fast turnus.

Som servicetekniker vil du deltage i en bred palette af arbejdsopgaver, lige fra deltagelse i produktionsvagter, forebyggende og afhjælpende vedligehold, opgradering og udbygning af maskinparken til deltagelse i projekter og udviklingsopgaver.

Du kommer primært til at arbejde med:

  • Fejlfinding og reparation af produktionsudstyret, både elektrisk og mekanisk
  • Håndtering af nedbrud i samarbejde med kollegaer og leverandør
  • Deltage i forebyggende vedligeholdelsesopgaver - store årstjek og mindre månedstjek
  • Udvikle, fremstille og levere løsninger, der optimerer produktionen

Vi forventer at du:

  • Har en el-faglig baggrund og er fx uddannet automatiktekniker, industrielektriker, elektriker med speciale i styring/regulering eller lignende
  • Har erfaring med vedligehold, fejlfinding og reparation af fuldautomatiske anlæg og systemer
  • Har erfaring med pneumatik, hydraulik og PLC styring, herunder gerne erfaring med Siemens, ABB og Danfoss produkter
  • Har en god og solid mekanisk forståelse
  • Har en positiv tilgang, er udadvendt og besidder et godt humør
  • Kan holde hovedet koldt og trives med at arbejde i et til tider travlt og hektisk miljø

 

Du har gode muligheder for personlig kompetenceudvikling, efteruddannelse, sparring samt udfordringer i jobbet.

Du bliver en del af et højteknologisk miljø, hvor vi fokuserer på høj kvalitet og tilgængelighed, men også et sundt og sikkert arbejdsmiljø med en fri, uformel og humoristisk omgangstone.

Du tilbydes endvidere gode løn- og ansættelsesvilkår, jvf gældende overenskomst. Herunder kontante tillæg og ekstra frihed for skæve arbejdstider.

Arbejdsstedet er Københavns Pakkecenter, Priorparken 385, 2605 Brøndby.

 

Ansættelse snarest muligt. Ansættelsen sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler for CO Industri i PostNord Danmark.

Yderligere oplysninger fås hos:

  • Teknisk leder Ibrahim Bashir på tlf. +45 52 29 15 75
  • Teknisk koordinator Tim Jørgensen på tlf. +45 60 77 65 49

Udfyld ansøgning og CV nedenfor. Ansøgninger vurderes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi gør hverdagen lettere. PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenester til, fra ​og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark, uanset hvor de bor og arbejder. PostNord forbinder virksomheder, myndigheder og privatpersoner og muliggør forretning, handel og kommunikation i Norden. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens e-handel, distribution, logistik og kommunikation i Norden. I 2020 havde koncernen ca. 28.000 medarbejdere og en omsætning på 38,7 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. Besøg os på www.postnord.com 

Kategori
Teknik
Varighed
Fastansat
By
Brøndby, Hovedstaden
Deadline
2023-09-30
Sidst opdateret
2023-09-23 02:20:58
ansøge