Automatikteknikerlærling til PostNord i Fredericia

Top Link Image

Har du lyst til at arbejde med teknik, mekanik samt elektronik og kunne du tænke dig en læreplads i en virksomhed der står klar til at hjælpe og udfordre dig gennem hele dit uddannelsesforløb?

 
 

Bliv en del af vores team

Lige nu søger vi en lærling eller voksenlærling fordelt mellem vores Pakketerminal i Taulov og Brevterminal i Fredericia.

Arbejdsstedet er fordelt mellem:

  •   Pakketerminal Taulov, Stakkesvang 15, Taulov, 7000 Fredericia 
  •   Brevterminal Fredericia, Snaremosevej 65. 7000 Fredericia

Du tilbydes en læreplads i en højteknologisk virksomhed i forandring og hastig udvikling.

Vi indfører løbende ny avanceret teknologi, og vi opgraderer og effektiviserer konstant vores eksisterende sorteringsanlæg. Du vil indgå i et velfungerende team. Teamet arbejder i dagtimerne, men dækker også aften og nat i fast turnus (6 daguger, en eftermiddag, en aften samt en nattevagt.

Dagene er aldrig ens, og når der opstår akutte situationer, er du og dine kolleger klar til at hjælpe. Du indgår i dagligdagen og arbejdet i teamet på lige fod med de øvrige teknikere, så du får en troværdig arbejdsdag, der ikke adskiller sig fra de andres. Du får en uddannelsesansvarlig, der sikrer et godt og veltilrettelagt forløb, hvor du selv får høj grad af medindflydelse i takt med at du dygtiggør dig.

Du vil deltage i en bred palette af arbejdsopgaver, lige fra deltagelse i produktionsvagter, forebyggende og afhjælpende vedligehold, opgradering og udbygning af maskinparken til deltagelse i projekter og udviklingsopgaver.

Hovedvægten i læretiden vil være mekanisk vedligehold men du vil også arbejde i en bred palette af andre opgaver lige fra el, hydraulik, pneumatik og IT.

 

Du har hvad der skal til   

Det er et krav, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

Vi forventer at du har gennemgået grundforløbet og at din hovedinteresse ligger inden for det mekaniske samt el-tekniske vedligehold.

Vi forventer, at du er ansvars- og kvalitetsbevidst, struktureret og med gode samarbejdsevner. Du udviser engagement og initiativ, ligesom du er socialt omgængelig med gode lytte- og formidlingsevner. Du er serviceminded og troværdig, hvor du skaber værdi ved at komme med input til at finde optimale løsninger til gavn for helheden.

 

Vi leverer   

Du bliver en del af et højteknologisk miljø, hvor vi fokuserer på høj kvalitet og tilgængelighed, men også et sundt og sikkert arbejdsmiljø med en fri, uformel og humoristisk omgangstone. Du bliver ansat efter lærlingebestemmelserne i Industriens overenskomst.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

Løn- og ansættelsesforhold vil ske efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.   

Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.   

 

Sådan søger du   

Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdelseschef Kim Pedersen, tlf. 29 48 39 43.
 
Læs mere om PostNord på www.postnord.com/da/karriere/
 

Ansøgningsfrist 

9. Oktober 2019

Vi ser frem til at høre fra dig.   
 

Ansøgningsfrist:

10/21/2019 Ansøg
Last updated: 10/13/2019 1:00 AM