Lastbilchauffør til Køge

Top Link Image

Bliv en del af vores team
Nu kan du komme med i PostNord Danmarks professionelle chaufførteam, hvor du sammen med gode kolleger får ansvaret for at køre breve, pakker og gods. Du vil blive tilknyttet vores kørselsafdeling i Køge. 

  • Kørselsafdelingen Køge ligger på Ullsvej 1, 4600 Køge
  • Du arbejder i gennemsnit 37 timer om ugen
  • Du har vagter, der kan ligge på alle ugens syv dage og på alle tidspunkter af døgnet.
  • Du får en fast månedsløn, og når du arbejder i tidsrummet 17:00 - 06:00, optjener du frihed og tillæg.

Og vi har brug for dig hurtigst muligt.

 

Du har hvad der skal til
Du har gyldigt kørekort til lastbil (C), anhængerkort (E) og elektronisk førerkort. Du har gyldigt chaufføruddannelsesbevis.

Det er et krav, at du læser, skriver og taler dansk tilfredsstillende. Det er også et krav, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

Du værdsætter det frie og uafhængige job som chauffør og du ønsker et job med ansvar. Du både kan og vil omstille dig til nye opgaver og vilkår.

Vores kunder oplever dig som positiv og professionel, du er en god repræsentant for os og du giver kunden den aftalte service og kvalitet.

Du viser tillid og respekt og det er naturligt for dig at hjælpe dine kolleger. Du bidrager med energi til at nå de fælles mål, så vi giver vores kunder den aftalte service og kvalitet.

 

Vi leverer
Vi har ordnede arbejdsforhold, du får en grundig introduktion, god arbejdsuniform og vi sikrer at du kan udføre dit arbejde professionelt.

Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.

Vi er i et spændende marked, der udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til hurtigt at omstille os og gøre en forskel for vores kunder.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

 

Sådan søger du
Udfyld ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål, kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60. Læs mere om PostNord.

Vi ansætter og sender afslag løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Ansøgningsfrist:

6/27/2019 Ansøg

Vi leverer. PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og i Norden. Vi sikrer desuden postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2017 havde koncernen 31.000 medarbejdere og en omsætning på 37 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hjemsted i Solna. 

Last updated: 6/18/2019 3:30 PM