People by PostNord

Ersin er 100%

Der findes mange tricks, når man vil motivere andre, men intet er så motiverende for Ersin Özkan som en skærm fuld af tal. Det er bevist med 100 procents sikkerhed.

Tekst: DAN NILSSON foto: CHRISTIAN GUSTAVSSON

Myldretidstrafikken i Södermalm i Stockholm var hektisk. Biler overalt. Fodgængere, som gik lige ud på gaden. Rødt lys og ensrettede gader, der føltes som en labyrint.

Ersin Özkan spekulerede på, hvad han havde rodet sig ud i, mens han styrede den store PostNord-bil og samtidig holdt øje med GPS'en. Han var 19 år og egentligt uddannet til at arbejde i byggebranchen.

Men når han var færdig med dagens arbejde, var han parat til at gøre det hele igen. Og når han havde gjort det igen, ville han køre flere ruter. Og da han havde lært alle gaderne i Södermalm at kende, ville han lære andre områder at kende. Større områder.

– Efter et stykke tid føltes det så nemt, husker Ersin.

Syv år senere sidder han i et roligt kontor i Segeltorp, langt væk fra den hektiske trafik i Stockholms gader. I dag er det mest tal og statistik i computeren, der krydser hans vej. Og det elsker han lige så meget som ruterne i Södermalm. Især fordi statistikken viser, at kvaliteten for levering til døren er steget fra 85 til næsten 100 pct. på Segeltorpterminalen i hans tid som produktionsleder.

– Jeg trives faktisk godt på kontoret, siger Ersin med et smil.

Ersins smil er lige så stort, når han går ud på produktionsgulvet for at tale med en af sine 75 kolleger. Derude lytter alle til Ersin, fordi de ved, at han kender alt til deres job. Han ved, hvilke udfordringer de har – hver dag, hver time. Ligesom i Södermalm.

– Vi stræber altid efter, at chaufførerne skal være trygge på jobbet. Når det fungerer godt, kan man opnå endnu mere. Jeg har givet flere chauffører et lille puf for at få dem til at blive arbejdsledere. De har klaret sig godt.

For Ersin ligger det i blodet at stræbe og udvikle sig. Når han tænker tilbage, husker han en af de samtaler, som alle forældre på et tidspunkt har med deres børn om, hvilket job de skal vælge, når de bliver store. "Vælg, hvad du vil, men ikke restaurationsbranchen," sagde hans far.

Ersin havde da også med sine egne øjne set, hvor hårdt hans far gennem 20 år arbejdede i restauranter. Alle de sene aftener og lange weekender. Det støjende miljø. Stressen.

Hans onkler drev også restauranter, så det ville ikke have været særlig overraskende, hvis Ersin og hans tvillingebror Eniz havde valgt den samme vej. Men både Ersin og Eniz lyttede til deres far, og det førte til, at de med tiden samtidig fik deres første arbejdsdag i PostNord i Segeltorp.

Og den beslutning er Ersin glad for i dag. Især fordi han ikke er særlig god til at lave mad, hvis du spørger ham selv. 

– Jeg vil hellere spise det, min kone laver, siger han og nikker, når han tænker på, hvor godt maden dufter hjemme i lejligheden i Enskededalen.

Minderne fra restauranten sidder stadig i ham. Men det er især noget andet, han har taget med sig fra tidligere generationer: viljen til at arbejde hårdt, udvikle sig og komme videre. Den drivkraft bragte Ersins farmor og farfar hele vejen fra Tyrkiet til Sverige for at arbejde i 1970'erne. Og den samme drivkraft bragte Ersins mor og far til Falun, hvor de satsede på deres egen restaurant. Det var også der, tvillingesønnerne blev født for 27 år siden, inden familien senere flyttede til Jordbro uden for Stockholm, hvor Ersin og Eniz voksede op.

Der er noget i Tyrkiet, der ikke findes hjemme i Sverige. Udover det mest indlysende: slægten i byen Konya, hvor familien har sine rødder, og hvor Ersins kone også kommer fra.

Dér findes noget, som gør Ersin varm om hjertet.

– Fenerbahce, siger han.

Undskyld?

– F-e-n-e-r-b-a-h-c-e, staver Ersin så tydeligt, han kan, mens han læner sig ind over skrivebordet.

Tydeligere kan det ikke siges. Ersin går aldrig glip af en kamp med sit yndlingshold Fenerbahce, som ligger i den øverste halvdel af den tyrkiske fodboldliga. Og han følger med i matchstatistikken, som om det var gårsdagens leveringspræcision i Västberga Allé. Så snart noget kan måles, er der noget at stræbe efter.

Og målet? At komme længere op på listen selvfølgelig. For når man har nået 100 pct., vil man bare gøre det igen.

– Jeg elsker tal. Der er mange procenttal i mit job. Gårsdagens kvalitet kommer ind her om morgenen, og jeg følger op på eventuelle manglende pakker, adviseringer og meget mere. Jeg har morgenmøde med det første hold, tjekker op og diskuterer.

For kvalitet er altid vigtig – uanset om det drejer sig om tallene på skærmen i terminalen eller køb af legetøj til sønnen. I 2018 var Segeltorp blandt de terminaler i Sverige, der fik flest klager fra kunderne. Men takket være en række tiltag – bl.a. en vellykket pilottest af projektet Swan, som skal motivere medarbejderne via et stærkt lederskab – ser tallene i dag omvendt ud.

– Det handler om, at vi værdsætter alle chauffører lige meget. Da der er mange, som vil udvikle sig, fortæller jeg gerne, hvordan jeg har gjort. Det er tricket. Alle har et personligt ansvar. Det handler ikke bare om at laste og køre, siger Ersin, der følger sine chauffører digitalt, når de er på farten, og når de leverer. Han sms'er og tjekker, om de har brug for hjælp, f.eks. med at finde rundt i området.

Hvordan tror han selv, at medarbejderne opfatter ham? Som en person, der motiverer og støtter? Eller som en nøjeregnende og måske endda besværlig produktionsleder med et stort kontrolbehov?

– Det vigtigste er, at de lytter til mig. Jeg har valgt ikke at være ven med dem, for så bliver de måske usikre på, om jeg taler som leder eller som ven. De ser mig som en leder, det kan jeg mærke.

Lennart Rönnqvist, produktionsleder i Segeltorpterminalen, ansatte Ersin og hans tvillingebror Eniz for otte år siden.

– De har udviklet sig meget begge to. Det var ikke særlig let at køre i Södermalm, men det var en god skole. Jeg synes, Ersin har gode kommunikationsevner. Han har også en evne til at se, hvad der vil dukke op, og finder løsninger til fremtiden.

Om eftermiddagen, når bilerne ruller ind i terminalen som en blå bølge, tager Ersin imod chaufførerne for at spørge, hvordan dagen er gået. Viljen til at rette op på de tidligere dårlige tal er der stadig, og anerkendelse er vigtig. Men det gælder også om at tage alle kundesynspunkter alvorligt.

– Hvis vi har fået kundesynspunkter, taler jeg altid med de enkelte medarbejdere. Det skal helst være individuelle samtaler, for andre behøver ikke at få noget at vide. Det kan sommetider dreje sig om en misforståelse mellem chaufføren og kunden. Så bliver vi enige om, hvordan vi får det til at fungere, siger Ersin, der i mange tilfælde selv ringer til kunden for at løse problemet.

– Indtil videre er jeg ikke stødt på problemer, der ikke kunne løses. Det er altid muligt at blive enig med kunden, siger han.

Ersin indrømmer også, at PostNord har udfordringer. E-handlen er f.eks. vokset enormt i løbet af kort tid.

– Med over 50 pct. om måneden, tilføjer han og ser på sin computerskærm for at tjekke de seneste tal.

Man kan altid finde et tal, og Ersin kender dem alle. Mennesker og tal – det er det, hans job handler om. Ersin elsker begge dele. Men selv om han elsker dem, er der altid andre ting, der skal gøres her i livet. Flere ting at lære.

Da han bliver spurgt, om han har et forbillede, behøver han ikke at overveje det ret længe. Han kunne have valgt en offentligt kendt og stor profil. Måske en spiller eller træner i Fenerbahce?

– Mine forbilleder er mine chefer. Salih Korkmaz og Philip Wik. Det er mit mål at blive som dem, siger han og tilføjer, at hans chefer har fulgt ham gennem hele hans tid i PostNord.

For det er netop sådan, det fungerer. Man lærer af dem, der kan noget. Nu er det Ersin, der lærer fra sig med alt det, han kan – og som bliver et forbillede for andre. Ligesom da han sad i bilen i Södermalm og besluttede at lære alle ruter og gader. Derfra kan det kun gå én vej, mod mod 100 pct.

Ersin Özkan
Job i PostNord:
Produktionsleder i Segeltorpterminalen i Stockholm.

Nærmeste kolleger:
Lennart Rönnqvist, Eniz Özkan (tvillingebror), Johnny Larsson, Rolf Kjellberg, Patrik Wikström, Ilker Bircan
og Yakup Cakmak.

Hvad siger kollegerne? 1
"Det er rart at arbejde sammen med sin tvillingebror. Han er sådan en, man kan tale med om alt. Vi bor jo hvert sit sted og er begge gift, så jobbet giver os mulighed for at være mere sammen. Vi har haft mange job, der lignede hinanden, og faktisk også de samme arbejdspladser. Min bror yder virkelig en stor indsats på jobbet. Også i fritiden ligner vi hinanden ret meget. Han er både rar og sjov. Man griner
meget sammen med ham. Han er jo min tvillingebror."
Eniz Özkan, arbejdsleder i Segeltorpterminalen i Stockholm

Hvad siger kollegerne? 2
"I mine øjne er han helt klart en kommende chef. Jeg var med til hans brors bryllup med omkring 500 gæster, og Ersin påtog sig straks rollen som arrangør, der passer så godt til ham. Det var godt, vi fik ansat ham!"
Lennart Rönnqvist, produktionsleder i Segeltorpterminalen